Aktiviteter

Et rigt hverdagsliv

Aktiviteter arrangeres efter brugernes ønsker og behov, og huset tilbyder vedligeholdelsestræning, frisør og fodpleje, ligesom vi jævnligt afholder gudstjenester. Desuden er her bankospil, café i haven, foredrag, museumsbesøg, teaterture, koncerter og ture ud i det blå i vores egen bus til f.eks. Rosenhaven, Tivoli, Zoologisk Have, forårs-og efterårsskoventure, svømmehal  eller tidligere arbejdspladser.

På Arendse begrænser vi os ikke til skemalagte aktiviteter. Her er plads til spontanitet og fleksibilitet, og vi springer gerne ud i aktiviteter om aften som dag, når muligheden byder sig. Måske bager vi pandekager eller ser en fodboldkamp udrustet med trommer og flag. Måske får vi lyst til at grille i vores smukke gårdhave.

Ligesom vi lytter til gamle grammofonplader, ser aktuelle biograffilm og meget mere, som vi kommer i tanker om.

Udover de traditionelle arrangementer ved vores højtider tilbydes temafester og sangarrangementer. Gymnastik 2 x ugentlig, billiard, Shufflespil m.m. "Husker du" hygge timer, malerværksted, handleture, filmhygge, oplæsning, tur i haven, bankospil og vi fejrer enhver lejlighed, som kongelige begivenheder, vores fødsesldage og alle de gode gamle traditionelle mærkedage over året.

I den daglige vedligeholdelsestræning benytter vi både trapper, haven, nærområdet, samt  tilbud om gymnastik i vores store træningssal på 3. sal.

Kik i vores Husavis, hvis du har lyst til at se denne måneds tilbud.