Gl. Kloster

Spredte træk af stiftelsens historie fra Helligåndshospitalet til Gammel
Kloster.

Stiftelsen har sin rod i det Helligåndshospital, som Roskildebispen Johannes Krag i 1.296 lod bygge her i staden på det sted, hvor nu Helligåndskirken ligger.

Helligåndshospitalet havde til formål, at skaffe husly og pleje til syge og
gamle, der ikke mere havde kræfter til at gå rundt og tigge.

Christian I gjorde hospitalet til et kloster og lod i 1474 opføre nye bygninger. Det nuværende Helligåndshus i Valkendorfsgade er en fløj af dette kloster.

Ved reformationens indførelse ophævedes klosteret som sådant, men fortsatte på samme sted som hospital til 1606, hvor Christian IV flyttede stiftelsen til kongsgården Vartov ved Strandvejen.

Bygningerne på Strandvejen viste sig hurtigt uegnede til sit nye formål, hvorfor der opførtes en hospitalsbygning ved den østre ende af Sortedams søen.

Bygningen, der indviedes den 30. juni 1630, var omgivet af volde og grave og
indgik som led i stadens nye befæstning. Under svenskekrigen 1658 ødelagdes bygningen, og i de følgende 8 år havde beboerne til huse forskellige steder i byen.

Ved garver og stadskaptajn Jørgen Willuinsens enke Ellen Willumsons gavmildhed erhvervedes i 1665 den gård i Søndergade - nu Farvergade - hvor Helligåndshospitalet, i daglig tale kaldt Vartov, derefter havde til huse i halvtredje århundrede.

Den oprindelige bygning, forhen Tyge Brahes bolig, blev nedrevet i kong Frederik IV's regeringstid, og kronprins Christian nedlagde den 1. maj 1726 grund - stenen til den bygning, der i dag hedder Vartov.

I 1755 opførtes den nuværende kirke på en tilkøbt grund i Løngangsstræde.
Yderligere udvidelser af Vartov fandt sted i 1758 og 1840 samt i 1856-60, hvor
bygningen blev forhøjet med en etage.

Omkring 1930 opstod tanken om at flytte fra Vartov, og efter at Københavns
kommune den 1. april 1931 havde overladt stiftelsen en grund ved Parkallé -
Klostervænget, kunne dronning Alexandrine den 23. maj 1933 nedlægge grundstenen til det hus, der under navnet Gammel Kloster er bestemt til - som det hedder i fundats af 7. februar 1936 - at være en stiftelse for værdige, ubemidlede gamle kvinder og mænd.

Huset er opført for stiftelsens egne midler og på initiativ af Københavns Magistrats 1. afdeling, der siden 1857 som bestyrelse har varetaget stiftelsens tarv.

Gammel Kloster, der blev indviet den 12. juni 1934, er tegnet af arkitekt Aage Rafn og omfatter 8 fløje med 33 opgange.

I en af sidefløjene er indrettet en plejeafdeling med plads til 100 beboere
i eneværelser.

Stiftelsen, der iøvrigt er indrettet som et almindeligt beboelseshus, indeholder foruden de før omtalte værelser i plejeafdelingen, 335 lejligheder, for
størstedelens vedkommende på 1 værelse og 1 værelse med kammer.