Om os

OK-Hjemmet Arendse

OK-Hjemmet Arendse er en selvejende institution under OK-Fonden, der blev taget i brug som plejehjem i juli 1962, på Hovedvejen i Glostrup. I december 2010 flyttede vi til Østerbro

Arendse er et privat friplejehjem, som selv visiterer kommende beboere efter godkendelse af hjemkommunen.

OK-Hjemmet Arendse indeholder 25 boliger.

Fokus på sundhed og trivsel

Vi betragter hver beboer som et unikt menneske, der skal mødes på egne præmisser. Derfor giver vi plads til dem, der ønsker ro, men også muligheder for dem, der ønsker en aktiv og oplevelsesrig hverdag.

Vi vægter sundhedsfremme og vedligeholdelsestræning lige så højt som pleje, omsorg og praktisk bistand. Det handler om at vedligeholde og bruge sine evner, når man kommer op i årene. Træningen kan efter vurdering af en læge bestå af både individuel og/eller holdtræning i træningssalen, nærmiljøet eller i borgerens eget hjem.